Kurven er tom

Kurven er tom

Peter Laugesen & Anders Mathiasen: Husene er sluppet løs i skriften (LP med booklet)

Peter Laugesen & Anders Mathiasen: Husene er sluppet løs i skriften (LP med booklet)
200,00 DKK pr. stk.
+
Vinylplade med serigrafisk trykt omslag og med booklet med Peter Laugesens digte.

Husene er sluppet løs i skriften
er resultatet af et nyt samarbejde mellem en af landets mest anerkendte digtere Peter Laugesen og musikeren Anders Mathiasen, der også er kendt fra blandt andet kritikerroste Vessel og Murder.

Udgivelsen er udkommet på Geiger Records og er i distribution hos 365TEKSTER.

Sammen skaber Peter Laugesen og Anders Mathiasen åbne musikalske droner og kontemplative rum. Digte og musik indgår i et organisk samspil, hvor hver enkelt sproglig og lydlig hændelse skaber betydning. Klangmaterialet er lige så mangeartet som poesien, når lyden af Knippelsbro gennem kontaktmikrofoner, cello og køkkenredskaber, flygel og tobaksdåser, akustiske guitarer og defekte pladespillere forenes med Laugesens suveræne digtfremsigelser.

Initiativet til samarbejdet kom fra Mathiasen, der er dedikeret Laugesen-læser. Han begyndte for en del år siden at komponere musik med en række Laugesen-digte som det inspirerende forlæg. Til at begynde med som et musikalsk forsøg på at ramme deres tone og univers, men efterhånden som ordene og musikken begyndte at krydsbefrugte hinanden på interessante og meningsudvidende måder opstod idéen om at sætte digte og musik sammen i nye kompositioner.

Omslaget er designet af Peter Laugesen og trykt serigrafisk. Teksterne er indlagt som løsark, duplikeret fra Laugesens skrivemaskineoriginaler. På hvert unikaeksemplar er titlen håndskrevet af digteren.

Husene er sluppet løs i skriften nedtoner det narrative og lineære, og i stedet har Peter Laugesen og Anders Mathiasen skabt otte musikpoetiske kompositioner, hvor sprog er lyd og lyd er sprog og nye betydningsdimensioner åbner sig for lytteren.

Albummet udkom 26. oktober 2017 på Geiger Records. Besøg Geiger Records på www.geigerrecords.dk

Vinylen er også tilgængelig i København hos Route 66, Fælledvej, og i Beat på Enghave Plads. I Aarhus hos Boghandleren Kristian F. Møller.
Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk