En helt unik og litterær mulepose med digt af Louise Juhl Dalsgaard og med grafik af Maria Molbech. Udgivet som en del af ATLAS OVER AARHUS, 2016.
OM LOUISE JUHL DALSGAARD
Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) debuterede med tekstsamlingen Mit ønske om at dø er rent hypotetisk (Jorinde & Joringel, 2011), og har siden udgivet bl.a. Til sammen (Nulpunkt, 2014) og verdens første badgedigtsamling Det skulle have været en hest (365TEKSTER, 2016). Læs mere om forfatteren her.
OM ATLAS OVER AARHUS
ATLAS OVER AARHUS er et litteraturformidlingsprojekt, hvis mål er at skabe en litterær topografi over Aarhus. 40 danske og udenlandske forfattere inviteres til at skrive tekster om byens gader og steder, som herefter udstilles og formidles i byrummet. Derudover afholder vi løbende skriveværksteder for byens beboere og skrivetalenter, som skriver om de steder, de kommer fra, og det miljø, de færdes i. Ambitionen er at have produceret og udgivet 365 tekster om byen i og omkring Aarhus inden udgangen af 2018.