ATLAS OVER AARHUS udgiver syv bænke med tekster af Inge Pedersen
Den 16. maj har ATLAS OVER AARHUS den store fornøjelse at udgive syv bænke med tekster af forfatter Inge Pedersen, aktuel med romanen "Vejen går gennem luften."
Inge Pedersen har skrevet syv eventyrlige og smukke tekster med afsæt i byens markante træer til vores litterære kortlægningsprojekt - fra en eg i Skanseparken, over en birk i Mindeparken til et pæretræ i Grønnegade.
Bænkene placeres centralt i byen, heraf fem i byens parkanlæg, og vi glæder os til at markere dette ved en reception ved den lind i Rådhusparken, hvor en af Inges syv bænke vil stå.
Indtil videre er der opstillet seks ud af de syv bænke med Inge Pedersens tekster. Det fejrer vi i dag i Rådhusparken kl. 15.00. Kom endelig forbi. De fem bænke er at finde hér:
1. Rådhusparken (tæt ved cykelstien)
2. Skanseparken
3. Mindeparken
4. Mølleparken (ved hækken ud mod Vester Allé)
5. Marienlund (tæt ved cykelstien ud mod Nordre Ringgade)
6. Sølystgade 30 (lige ved Beboernes Hus)
Den sidste bænk med Inges fantastiske tekster bliver udgivet i løbet af den nærmeste fremtid, sandsynligvis i næste uge. Pt. er den udstillet på Brabrand Skovvej 110, 8220 Brabrand.
Arrangementet finder sted onsdag den 16. maj kl. 15.00 i Rådhusparken.
Her vil Inges tekster blive læst højt, ligesom der vil blive lejlighed til at høremere om det litterære kortlægningsprojekt ATLAS OVER AARHUS, som udgivelserne er en del af.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.
OBS: Vi mødes ved Grisebrønden på Rådhuspladsen og går herfra i samlet flok til bænken ved linden i Rådhusparken.
OM ATLAS OVER AARHUS
ATLAS OVER AARHUS er et litterært kortlægningsprojekt, hvor forfattere samt byens borgere skriver om byen. Teksterne udgives i byens mange rum i nye og overraskende formater, bl.a. på husgavle, pizzabakker, litteraturbænke, muleposer, T-shirts, hættetrøjer og fiktive parkeringsbøder. Projektet organiseres af foreningen 365TEKSTER og VAR en del af Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad og er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje. ATLAS OVER AARHUS fortsætter de kommende år med at udgive litteratur rundt omkring i byen.
- ATLAS OVER AARHUS udgiver Poetisk Turistguide for Gellerup 05-03-2020
- Lyd+Litteratur Festival 2019 06-09-2019
- ATLAS OVER AARHUS udgiver to bænke på Langenæs 06-06-2019
- Litteratur Festival 2018 præsenterer kun kvindelige optrædende 24-10-2018
- ATLAS OVER AARHUS udgiver syv bænke med tekster af Inge Pedersen 14-05-2018
- Litterære byvandringer med ATLAS OVER AARHUS 20-03-2018
- Tag på en sonisk ekspedition i Morten Søndergaards poetiske univers 08-03-2018
- 365TEKSTER udgiver lydvandringen Sirenesang 05-03-2018
- ATLAS OVER AARHUS har udgivet seks digte af Simon Fruelund 11-12-2017
- ATLAS OVER AARHUS udgiver graphic novel af Iben Mondrup og Maria Molbech 04-12-2017