Kurven er tom

Litterære byvandringer med ATLAS OVER AARHUS

20-03-2018
Hvis du trænger til noget inspiration på din sædvanlige gåtur, så har ATLAS OVER AARHUS forskellige litterære byvandringer, som du kan vælge imellem.
Byvandringren Drankenberg giver dig mulighed for at følge i fodsporene på den ældste borger, der har lavet i Aarhus. Forfatteren Morten Leth Jacobsen har skrevet syv tekster om dansk-norske sømand Christian Jacobsen Drakenberg. Teksterne leder på en historisk tur rundt i den gamle del af Aarhus midtby og i en verden med røverhistorier, mumier og hemmelige selskaber. Byvandringen foregår i kvarteret omkring Fiskergade, Vestergade og Domkirken og kan findes som podcast på Spreaker, Podcast Go og Podcast Addict.
Gå ind i din valgte app og søg på ”Drakenberg”, så finder du byvandringen af Morten Leth Jacobsen og 365TEKSTER.

Et andet bud er byvandringen Sirenesang, som er skrevet af forfatter Gunvor Ganer Krejberg. Det er en science-fiction-fortælling om sirener og dæmoner, der forfølger drengen Jonas og den besynderlige pige Zharafira i hjertet af Aarhus. Fortællingen er skrevet for drenge og piger i alderen 11-14 år og andre med interesse for science fiction. Byvandringen findes som podcastafsnit i Apples podcastapp, på Soundcloud og på podcastappsene Spreaker (til både Android og iOS), Podcast Go og Podcast Addict (Android).
Gå ind i din valgte app og søg på ”Sirenesang”, så finder du byvandringen af Gunvor Ganer Krejberg og 365TEKSTER.

Den tredje byvandring fører dig på en tur rundt i Øgaderne, hvor du kan finde tekster om kvarteret, der er skrevet Svend Aage Madsen. Modsat de to andre byvvandringer, så er teksterne ikke blevet indtalt som podcast.
Teksterne kan dog findes på Mønsgade, Sejrøgade, Sjællandsgade, Nørre Allé, Lollandsgade og Fænøgade.

OM ATLAS OVER AARHUS

ATLAS OVER AARHUS er et stort og ambitiøst kunst- og litteraturformidlingsprojekt, hvor danske og udenlandske forfattere skriver 365 tekster om byen. Litteraturen udgives i bemærkelsesværdige formater - blandt andet på huse, pizzabakker, indkøbsnet, som lydinstallationer, på bænke og bycykler. 40 danske og udenlandske forfattere inviteres til at skrive om byens gader og steder, og herefter udstilles og formidles teksterne i byrummet, så der skabes et logisk forhold mellem tekstens udtryk, tema og lokalitet. Derudover afholdes skriveværksteder for byens beboere og skrivetalenter, som skriver om de steder, de kommer fra, og det miljø, de færdes i. ATLAS OVER AARHUS er støttet af Aarhus 2017, Aarhus Kommune, Nordisk Kulturfond og Gellerup Kulturmidler.
Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk