ATLAS OVER AARHUS udgiver 60000 bogmærker med Jens Blendstrup og Carsten René Nielsen

28-11-2017

Læs nyskrevne tekster om Botanisk Have og Clemens Antikvariat.

Så er de næste udgivelser i ATLAS OVER AARHUS på vej ud i verden. Det er to bogmærker med tekster af Jens Blendstrup og Carsten René Nielsen. Jens har skrevet en tekst om Botanisk Have, mens Carsten har skrevet om legendariske Clemens Antikvariat.

Bogmærkerne er trykt i 60.000 eksemplarer i samarbejde med Aarhus Bibliotekerne. Hele oplaget deles gratis ud på alle biblioteker i Aarhus i uge 48, og så længe lager haves, som det så smukt hedder, så smut hen på dit lokale bibliotek efter bogmærker og gode bøger til hele familien.

Bogmærkerne indgår i bibliotekernes kampagne "Vi elsker litteratur" som en del af en lang række tiltag, der skal sprede læseglæde rundt på de aarhusianske biblioteker.

Læs mere initiativet på Bibliotekernes hjemmeside hér.
Hør Carsten René Nielsen læse "Clemens Antikvariat"-teksten op hér.
Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk