Kurven er tom

Vil du være abe for mig?

20-05-2016

- Interview med forfatter Mette Østgaard Henriksen af Henriette Terkelsen

Hvordan skriver man om et område, man ikke kender, som mange har fordomme omkring, og som domineres af fortællinger om vold, kriminalitet og sociale problemer? Hvordan skriver man med respekt for beboerne og for området uden at give køb på kvaliteten? Hvad kan man tillade sig, når man bruger andres ord til at skabe et værk, de ikke har indflydelse på?

For forfatter og digter Mette Østgaard Henriksen blev løsningen en række interviews med beboere i Gellerupparken. Gennem samtaler har hun samlet ord og stemninger til de fem Gellerup-tekster, hun har skrevet til ATLAS OVER AARHUS. Fem tekster som hver især giver et lille indblik i et af Danmarks mest omdiskuterede boligområder. Men det var ikke nogen let opgave, fortæller Mette Østgaard Henriksen.

"Jeg havde en masse forestillinger om, hvad Gellerup er, det tror jeg, alle fra Aarhus har. Hvad Gellerup er for et sted, hvordan der er derude. Men jeg bor der jo ikke selv, så jeg syntes, det ville være forkert, at jeg kom som en, der hører til et helt andet sted og lagde min fortælling ned over deres. Især et sted som Gellerup, hvor der er så mange fortællinger i forvejen. Så jeg ville rigtig gerne tale med nogle mennesker, og jeg ville gerne have, at det var deres ord. Jeg ville gerne have, at det blev tekster fra Gellerup og ikke om Gellerup. Jeg ville rigtig gerne ud af den der kulturpatriot-rolle, hvor jeg kommer med mine arrangementsbriller og skal skrive en tekst om beboerne."

"Mit yndlingssted er min altan. Det er det sted, jeg har det bedst. Der er en meget stor himmel. Mit yndlingssted er et ikke-dansk sted. Der er ting, man ikke kan få andre steder. Der er folk, jeg kender så godt, at jeg har fået lidt af deres livshistorier. Jeg fik engang et alvorligt astmatisk anfald der, så jeg var nødt til at sætte mig ned. Mit yndlingssted er vejrafhængigt."

(fra teksten 'Mit yndlingssted har ikke noget navn')

Kan man undslippe den rolle? Som den, der kommer udefra og skal skrive om andres liv og hverdag?

"Altså, et eller andet sted er det jo den rolle man har. Bare lidt mere kamufleret. Jeg kunne ikke helt undgå at komme til at føle mig som den, der kommer og trænger på udefra. Som gerne vil gå en tur i zoologisk have, og siger "Vil du være abe for mig?" Og det var netop det, jeg rigtig gerne ville undgå. Jeg ville gerne gøre det mere ligeværdigt."

Er det så lykkedes?

"Jeg tror, at jeg har gjort det så ligeværdigt, jeg kunne. Den eneste anden vej jeg kunne være gået, som havde givet mening for mig, ville være, at lave en tekst omkring mig selv. Omkring mit eget forhold til det område, om alle mine fordomme. At udstille dem i min tekst. Det er den eneste anden løsning jeg kan se for mig."

Er der noget du har syntes, var særligt svært ved den her opgave?

"Noget jeg synes, er særligt svært i forhold til Gellerup-teksterne, er det ansvar jeg føler, når jeg bruger andre menneskers ord og iscenesætter dem. Det har jeg haft mange etiske overvejelser omkring: hvad kan man tillade sig at gøre? Hvad er egentlig okay? Men det er faktisk noget, jeg har tænkt over, som er specifikt for ATLAS OVER AARHUS: der kommer på en eller anden måde noget branding ind over. Når det er et sted folk bor, af lyst eller af nød, så vil jeg have svært ved at skrive en tekst som siger, at det her er et lortested. Det følte jeg som en binding, da jeg gik i gang med de her tekster. Jeg følte ikke, at jeg var hundrede procent fri til at skrive whatever, fordi jeg syntes, der skulle være en respekt omkring de folk som bor her."

"Hvis du bor her, så er du en del af stedet, så er du accepteret, som du er, bare fordi du bor her. Lige når man ankommer, er der en tilvænnings eller prøveperiode, hvor man også lidt selv bliver afprøvet, om man nu kan bo her, om man er i stand til det. Hvis man kan indordne sig under de regler, der er her, der er uskrevne alle steder, de føles bare lidt skrappere her."

(fra teksten 'Prøveperiode')

Så du oplever en form for selvcensur, når du skal skrive om et sted, der ikke er dit eget?

"Ja, præcis. Jeg bor selv ude i Rundhøj, som jo også er et socialt belastet område med blokke der er klynget sammen. Og hvis jeg skulle skrive om det område, så synes jeg godt at jeg kunne gøre det. Så kunne jeg godt skrive, at jeg bor i verdens røvhul, eller hvad jeg nu havde lyst til. Hvis jeg begyndte at lave karakteristikker af konkrete folk som bor der, så ville jeg igen begynde at tænke over hvordan jeg iscenesætter dem i mine tekster, men hvis det var mit sted, ville jeg føle at jeg bedre kunne trashe det."



OM METTE ØSTGAARD HENRIKSEN
Mette Østgaard Henriksen (f. 1973) debuterede i 2011 med digtsamlingen 'Stikkersvin jeg fucker dig'. Hendes øvrige udgivelser tæller bl.a. 'Heksehistorier' og 'Lesbiske eventyr for mænd'.
For ATLAS OVER AARHUS har Mette Østgaard Henriksen skrevet fem tekster om Gellerup, en gentænkning af 80'er-hittet 'Hjem til Århus' sammen med avantgardemetaltrioen Oxx og et litterært ekstranummer. Det sidste kan læses ved bagindgangen til spillestedet Radar.

OM ATLAS OVER AARHUS
ATLAS OVER AARHUS er et kunst- og litteraturformidlingsprojekt, hvor en række forfattere skriver tekster om byen. En del af disse er stedsspecifikke. I efteråret 2015 bad vi forfattere som Mette Østgaard Henriksen, Carsten René Nielsen og Louis Jensen skrive om Brabrand og Gellerup. Teksterne udgives så vidt muligt som fysiske installationer i det område, de beskriver. ATLAS OVER AARHUS er støttet af Aarhus 2017.

Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk